Spinding
Spinding af garn, også kendt som garnspinding, er processen hvor fibre, såsom uld, bomuld eller syntetiske materialer, forvandles til garn eller tråd. Denne proces kan udføres både manuelt og maskinelt. Traditionelt bruges en håndten eller en spinderok, hvor fibrene drejes sammen til en kontinuerlig tråd ved hjælp af drejningens bevægelse. Garnspinding indebærer flere trin, herunder kartning eller kæmning af fibrene for at rette dem ud og fjerne urenheder, og selve spindingen, hvor fibrene drejes og snoes sammen til garn. Resultatet er garn, som kan anvendes til strikning, vævning og andre tekstilhåndværk
I Kina og Ægypten har man kendt til at spinde helt tilbage til år 1000 f.kr.
Den hånddrevne spinderok blev opfundet i Kina og i de islamiske lande i det 11. århundrede, og spinderokken med »tramper« ( dvs. fodpedal) dukkede op i 1500 tallet.
I alle de mellemliggende år og frem til vor tid er der hele tiden sket forbedringer i rokkens konstruktion, så den er kommet til at fungere mere og mere stabilt, og er blevet lettere at betjene.
Spinderokken kom til Danmark ca. år 1500. Den afløste den mere simple måde at spinde garn på, nemlig med en håndten. Begge spindemetoder bruges i dag på hobbybasis, mens den egentlige garnproduktion foregår på spinderier.
Uanset hvilket redskab eller maskiner, man bruger, går processen ud på at lægge fiber parallelt, hvorefter de trækkes og snos til holdbart garn.